Landsforeningen til bevaring af Foto og Film

Hvad kan ægte intelligens tilbyde i en tid, hvor kunstig intelligens er på vej frem?

LFF vinterseminar torsdag den 29. januar 2026 kl. 10.00-16.00

Historiens Hus, Klosterbakken 2, 5000 Odense C

Foto: Emily Angulalik fra Cambridge Bay med et billede af sin oldefar, taget på 5. Thule Ekspedition af Leo Hansen næsten 100 år tidligere. Fotograferet af Anne Mette Randrup Jørgensen.

Hvad kan Citizen Science, Crowdsourcing og Frivillighed, som maskinerne ikke kan?

Hvornår giver det mening at inddrage ægte intelligens, rigtige mennesker, i arbejdet med vores samlinger?

Seminaret har fokus på, hvordan der bliver arbejdet med ægte intelligens i både natur- og kulturhistoriske institutioner, og vi bliver præsenteret for forskellige tilgange, som bidrager til opkvalificering af eksisterende metadata i vores film- og fotosamlinger.

Program

Kl. 10.00 – 10.30 Kaffe og ankomst

Kl. 10.30 – 10.35 Velkomst ved LFFs forperson, Mette Henriksen

Kl. 10.35 – 11.20
Citizen Science
Anders P. Tøttrup, professor, vicemuseumschef og sektionsleder, Statens Naturhistoriske Museum: Citizen Science – på dansk borgervidenskab – giver frivillige borgere mulighed for at bidrage aktivt til forskningen ved at indsamle og analysere data om f.eks. naturen. Forskere bruger den data til at undersøge aktuelle emner og finde svar på videnskabelige spørgsmål. Projekter i Citizen Science skaber interaktion mellem borgere og forskere og gør videnskab tilgængelig for alle.

Kl. 11.20 – 12.05
Borgerinddragelse i inuitsamfund
Anne Mette Randrup Jørgensen, direktør, Arktisk Institut:
Erfaringer fra praksis og projekter med Nationalmuseets og Arktisk Instituts fotosamlinger.

Kl. 12.05 – 13.05 Frokost

Kl. 13.05 – 13.50
Nationalmuseets Digitale Detektiver
Peter Andreas Toft, museumsinspektør, Nationalmuseet:
Erfaringer med outreach og crowdsourcing i regi af projektet “Hvor er det fra?”, hvor borgere blev opfordret til at hjælpe Nationalmuseet med at stedbestemme fotografier, der er tilgængelige via Nationalmuseets Samlinger Online.

Kl. 13.50 – 14.25 Kaffepause

Kl. 14.25 – 14.55
Mere vand i systemet
Maria Mejer, arkivar, Slagelse Arkiverne:
I klima-pilotprojektet “Mere vand i systemet” har Slagelse Arkiverne afprøvet citizen science som metode til samtidsdokumentation og inviteret borgere med ind i dokumentationsarbejdet. Gennem aktiv borgerinddragelse er der indsamlet billeder og erfaringer om lokale oversvømmelser, som nu beriger arkivets indsamling og samlinger med nye perspektiver og kontekster. I dette oplæg præsenterer arkivar Maria Mejer erfaringer og potentialer ved at åbne arkivernes arbejde og hvordan metoden kan styrke lokal forankring.

Kl. 14.55 – 15.35 Paneldebat

Kl. 15.35 – 15.45 Afrunding og tak for i dag

Kl. 16.00 Efter seminaret: Generalforsamling

Praktiske oplysninger
Pris: Medlemmer 695,- kr. Ikke-medlemmer 995,- kr.
Arbejdssøgende, pensionister og frivillige på medlemsinstitutioner kan deltage til medlemspris.

Prisen er inkl. forplejning. Ved tilmelding bedes du fortælle, om du ønsker vegetarisk, fisk eller kød. Eventuelle allergier oplyses også ved tilmelding.

Bindende tilmelding senest 24. januar 2026 til LFFs kasserer Henriette Gavnholdt Jakobsen, hg@mfs.dk
HUSK at oplyse evt. EAN-nr. og navne på deltagere ved tilmelding.

Hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende vedr. betaling, bedes disse oplysninger oplyst ved tilmelding.

Hvordan skabes celebritykulturen – og hvor finder du den i ABM institutionernes visuelle samlinger ?

LFF sommerseminar 12. juni 2025, kl. 10.00-16.00

Det Danske Filminstitut (DFI), Biografen Asta, Gothersgade 55, København

Berømthed (celebritykultur) har altid fascineret. Hvordan skabes celebritykulturen? Hvordan performes den og formidles den i visuelle medier? Seminarets oplæg belyser berømthed dengang og nu.

Seminaret har fokus på både film, lyd og billeder og bevæger sig over tid fra 1910’ernes stumfilm til nutidens sociale medier som TIK TOK og Instagram. Det handler om helt almindelige mennesker, kongehuset og skuespilleres status som berømtheder,

Alle samlinger har kilder til celebrities og lokale helte. Og ingen berømtheder uden følgere og fans, det hænger sammen. På seminaret får du et nyt blik på at læse billeder, lokale som nationale, og får redskaber og inspiration til at finde celebrity vinklen, stjernestøvet, i arkivets/museum/biblioteks foto- og filmsamling og og drysse det over historiefortællingen.

Program

10.00 – 10.30: Indskrivning: Kaffe og croissant

10.30: Velkomst ved forperson Mette Henriksen

10.40 – 11.15
Celebritykulturens visuelle iscenesættelser: Fra Hollywoodstjerner til internet memes
Helle Kannik Haastrup, lektor, Institut for nordiske studier og sprogvidenskab, KU:
Det visuelle stjerne-image er en tværmedial performance – og det har det været fra filmens stjerne til Hollywoods Golden Age 1920’erne og frem til de celebrities som vi ser i dag på Instagram og TikTok. Her skal det handle om hvordan stjerner er kulturelle tegn i tiden og derfor er med til at vise os hvad vi værdsætter som kultur og samfund. Fokus er på den visuelle fremstilling af den kvindelige celebrity indenfor det kulturelle felt fra Asta Nielsen til Taylor Swift. Udgangspunktet er hvordan filmforskeren Richard Dyers begreb om ’stjerne image’ i nutidens digitale mediekultur kan forstås som en ’digital celebrity matrice’ hvor autenticitet, karismatisk autoritet, synligt forbrug og arbejdsmoral visuelt sættes i scene på sociale medier men også forhandles online fx med memes.

11.15 – 12.00                      
Fankultur og stumfilmens stjerner
Prof. Dr. Stephan Michael Schröder, Geschäftsführender Direktor, Institut für Skandinavistik/Fennistik (ISF), Universität zu Köln:
I det tyske forskningsprojekt »Fan mail to Danish film stars in the 1910s: Exploring the agency and practices of early film fans« undersøges, i samarbejde med Det Danske Filminstitut, fanbreve til danske stumfilmstjerner som Olaf Fønss, Clara Wieth (senere: Pontoppidan) og Betty Nansen. Mens der kun findes små samlinger af fanbreve fra denne periode i andre lande, giver de talrige breve til danske stumfilm-stjerner, der primært er bevaret i Danmark, en dyb indsigt i spørgsmålet om, hvordan film-fandom opstod i 1910’erne. I foredraget præsenteres projektet, med særligt fokus på udfordringerne med at gøre det omfangsrige materiale digitalt tilgængeligt for forskning. 
Website: https://www.fanmail1910s.de, https://www.fanhistoryinitiative.com

12.00 – 13.00  Frokost

13.00 – 13.30
Frokost, fællesskab og fotografisk selviscenesættelse. Skagensmalerne og fotografiet
Mette Bøgh Jensen, museumsinspektør og seniorforsker, Skagens Museum
Med udgangspunkt i den tyske maler og fotograf Fritz Stoltenbergs serie af ikoniske fotografier af en kunstnerfrokost i familiens Anchers have i Skagen,ser dette oplæg nærmere på, hvordan skagensmalerne anvendte fotografiet som en fællesskabsmarkør. Et fællesskab der helt fra begyndelsen var en markant del af kunstnerkoloniens image og var med til at tiltrække andre kunstnere til kolonien i Skagen. Udstillingen “Lige et Øjeblik”, der tager udgangspunkt i fotografier kan ses på Skagens Museum sommeren over

13.30 – 14.00
Da kongehuset indtog medierne – Christian X og det danske mediemonarki
Andreas Marklund, forsker, historiker ved Lunds Universitet
Forholdet mellem monarkiet og såkaldte nye medier er tæt, ja de facto nærmest symbiotisk. Sådan har det i hvert fald været i de sidste cirka 100 år. Med udgangspunkt i de kongelige radiotaler i perioden 1933-1945, fortæller historikeren Andreas Marklund om udviklingen af det moderne danske mediemonarki – og hvordan den politisk kontroversielle Christian X successivt fik en status som nationalt samlingspunkt. I processen  blev der produceret biograffilm om de kongelige ved bryllupper og jubilæer, og fotobaserede ugeblade, som Billedbladet opbyggede et nærmest familiært forhold mellem læserne og kongefamiliens medlemmer, ikke mindst til den unge og smarte kronprinsesse Ingrid.

14.00 – 14.30                                    
Digitalisering af den danske stumfilmarv
Thomas C. Christensen, museumsinspektør, Det Danske Filminstitut
Med udgangen af 2025 blev Det danske Filminstituts digitaliseringsprojekt WWW.STUMFILM.DK afsluttet, og alle overlevende danske fiktionsfilm fra perioden 1903 til 1930 er nu gratis tilgængelige til fornøjelse, formidling og forskning. Oplægget vil med udgangspunkt i politiserende og propagandistiske film  lave nedslag i den danske stumfilmsarv ud fra et ideologisk og idealistisk blik på tidens underholdningsfilm og deres stjerner.

14.30   Kaffepause

15.00 – 15.30
Drabelige kampscener og romantiske stævnemøder – Stjernestøv på den bornholmske klippekyst
Bente Jensen, historiker (arkivar på Aalborg Stadsarkiv)
Fra stumfilmens guldalder var Bornholm lokation for optagelser af en række fiktionsfilm, der  brugte det unikke klippelandskab som erstatning for især sydeuropæiske lokationer. Bente Jensen giver et glimt ind i filmselskabernes brug af lokaliteten fra 1911 til 1930’erne og fortæller om bornholmernes møde med filmens berømtheder. Hun viser, hvordan film og stillfoto bliver kilder til billedet og brugen af lokalitet.

15.30- 15.45
Afrunding og tak for i dag. Præsentation af vinterseminar 2026.

Praktiske oplysninger

Pris: Medlemmer 695,- kr. Ikke-medlemmer 995,- kr.
Arbejdssøgende, pensionister og frivillige på medlemsinstitutioner kan deltage til medlemspris.

Prisen er inkl. forplejning. Frokosten er som udgangspunkt vegetarisk. Hvis du ønsker kød eller fisk så skriv det i din tilmelding.. Eventuelle allergier bedes oplyst ved tilmelding.

Bindende tilmelding er udsat til 5. juni 2025 og sendes til bestyrelsesmedlem i LFF, Rikke Ruhe, rikke.ruhe@natmus.dk

HUSK at oplyse evt. EAN-nr. og navne på deltagere ved tilmelding.

Hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende vedr. betaling, bedes disse oplysninger oplyst ved tilmelding.

Foto: Handlingen i stumfilmen  Bajadser (1918) udspillede sig omkring et omrejsende pantomimeteater. I filmen illuderer området omkring Hammeren på Bornholm et landskab i Italien. Bornholmske statister blev hyret som publikum til et dramatisk jalousidrama med filmstjernen Olaf Fønss i hovedrollen. (Foto: DFI)

AI – fremtidsmusik eller slet og ret “Archival Intelligence” og hverdag på Kulturinstitutioner

30. januar 2025 kl. 10 – 16 i Historiens Hus, Klosterbakken 2, Odense

Fra at være fremtidsmusik og noget for de få – er AI værktøjer i princippet blevet hver mands eje. Eller? Gælder det også inden for arbejdet med den fotografiske og filmiske kulturarv? Og i formidlingen af samlingerne på kulturinstitutionerne.

På seminaret får du en intro til de teknologiske muligheder, hvorefter vi med udgangspunkt i forskellige cases fra Danmark og Norden bliver opdateret på, hvordan AI aktuelt bruges i arbejdet med foto- og filmsamlinger samt i kunsten.

Program

Kl. 10.00 – Kaffe

Kl. 10.25: Velkomst ved LFFs forperson, Mette Henriksen

Kl. 10.30 – 11.20: Generative AI ændrer verden

Bo Bergstedt Enterprise Architect (AI) – TV 2 Danmark
Vi står med generative AI over for en revolution i måden hvorpå vi kan skabe og ændre indhold, og en mindst lige så stor udfordring når det kommer til at holde styr på hvad er ægte og hvad er falsk fremover.

Bo Bergstedt har igennem de seneste år skabt falske syntetiske billeder, video og stemmer hos TV 2 til brug i både nyhedsdækning og underholdning. Når han ikke laver deepfakes, rådgiver Bo TV 2s ledelse om udviklingen, mulighederne og udfordringerne med denne nye teknologi. I hans præsentation giver han en smagsprøve på, hvad der er muligt med de bedste generative algoritmer i forhold til billeder, video og lyd – samt hvor hurtigt udviklingen går.

Kl. 11.20 – 12.00: Against All Odds (SMK) – brug af generativ AI

Majken Overgaard, uafhængig kurator og skribent
Majken har senest samarbejdet med Statens Museum for Kunst som digital kurator for udstillingen ‘Against All Odds – Historiske kvinder og nye algoritmer’, der undersøger hvordan kunsten og museet kan anvende generativ AI og deltage aktivt i udviklingen af en kulturel forståelse og af, hvad teknologien er og kan.

Nye generative AI-modeller genererer nyt indhold ud fra store datasæt, der bl.a. er indsamlet på internettet. Modellerne skaber nyt ud fra alt det, vi kollektivt har produceret gennem de seneste 30 år. Det betyder, at internettet ændrer karakter fra at være et globalt netværk af information til også at blive et kollektivt arkiv. I udstillingen har vi arbejdet med generativ AI som en fremkaldervæske, der viser fortidens prioriteter. Det manifesteres i udstillingen gennem en kunstinstallation skabt af den panamanske kunstner Itzel Yard, der også er kendt som Ix Shells, samt en chatbot udviklet med udgangspunkt i kunstner Anne-Marie Carl Nielsens liv og kunstneriske virke.

Kl. 12.00 – 12.20: Se min kjole – Muligheder og udfordringer ved at anvende “computer vision” på Det Kgl. Biblioteks fotografier fra 1870-1950

Laura Søvsø Thomasen, Forskningsbibliotekar, Det Kgl. Bibliotek, Specialsamlinger
Det Kgl. Biblioteks omfattende digitaliserede billedarkiver giver mulighed for at træne forskellige modeller på fotografier fra perioden 1870-1950. Selvom man i dag ganske let kan få adgang til billedgenkendelse og “object detection” med store modeller, så har det vist sig, at hvis man ønsker at analysere ældre fotografier, kan det være en større udfordring: En 1910’er-bil kan ganske enkelt ikke genkendes som en bil, og det gælder også i vidt omfang for klædedragt etc., der så helt anderledes ud end for 100 år siden. I dette oplæg diskuteres nogle af de muligheder og faldgrubber, der er ved en vintage detektor. Endvidere vil vi diskutere, hvordan nye måder at genere og tænke om metadata også påvirker, hvordan man stiller interessante forskningsspørgsmål til store datamængder. Det leder os til at skulle gentænke, hvordan metadata fremstilles og bruges.

Kl.12.20 – 13.00:  Frokost

Kl. 13.00 – 13.45: AI och tillgängliggörande i projektet Stadens ansikten

Mats Hayen, historiker & forskningsledare, Stockholms Stadsarkiv
I ”Stadens ansikten. Visuell kultur och social struktur i Stockholm 1880–1930” kopplas historiska fotografiska porträtt ihop med historisk-biografiska data på sätt som bryter ny mark inom flera forskningsfält. Syftet är att skapa nya möjligheter för att tillgängliggöra, berika, beforska och pedagogiskt förklara visuell kultur och sociala strukturer under en period av intensiv urbanisering.

Se: https://stockholmia.stockholm/forskning/projekt/stadens-ansikten/ 

Kl. 13.45 – 14.30: Moderna Tider

Robert Aspenskog, Projektassistent, Institutionen för kulturvetenskaper, Lunds universitet
Moderna Tider er et forskningsprojekt, der studerer, hvordan maskiner fortolker hverdagens symboler på modernitet i mediearkivmateriale fra 1930’erne. Robert vil fokusere på, hvordan projektets metoder kan bruges til at navigere i digitaliserede visuelle og audiovisuelle arkivsamlinger. Han vil vise eksempler på, hvordan multimodale AI-modeller kan bruges til at besvare spørgsmål, som almindelige metadata ikke kan og hvordan AI-værktøjer kan bruges til at transskribere store audiovisuelle samlinger, hvilket muliggør fjernlæsning og storskala tekstanalyse af det talte indhold.

Se: https://modernatider1936.se/

Kl. 14.30 – 14.45: Kaffe

Kl. 14.45 – 15.15: Neste generasjons fotosøk: Semantisk søk i Digitalarkivet

Tuva Solstad og Frederic Østby, Seniorutviklere på digitalarkivet, Arkivverket Norge
Vi viser hvordan semantisk søk forandrer måten vi finner bilder på i Digitalarkivet. Ved å bruke bildenes eget innhold får vi flere treff og avdekker fotografier som tidligere var vanskelig å finne på grunn av manglende metadata eller begrensningene i leksikalt søk.

Se: https://nye.digitalarkivet.no/ 

kl. 15.15 – 15.30: Arkibas i ny udvikling

Dorte Søborg Skriver, Direktør for Arkibas aps.
Registreringssystemet Arkibas står over for en ny kurs. Udviklingen er nemlig nået langt de seneste år, ikke mindst i lyset af AI. Dorthe Søborg Skriver fortæller om planerne og sine tanker for den kommende udvikling af Arkibas og Arkiv.dk.

Kl. 15.30 – 15.45: Afsluttende bemærkninger og tak for i dag.

Efter seminaret afholdes der generalforsamling i LFF.

Praktiske oplysninger

Pris: Medlemmer 695,- kr. Ikke-medlemmer 995,- kr.
Arbejdssøgende, pensionister og frivillige på medlemsinstitutioner kan deltage til medlemspris.

Prisen er inkl. forplejning. Ved tilmelding bedes du fortælle, om du ønsker vegetarisk,fisk eller kød. Eventuelle allergier oplyses også ved tilmelding.

Bindende tilmelding senest 24. januar 2025 til LFFs næstforperson på bente.jensen@aalborg.dk – der er desværre ikke flere pladser. Vi har ramt max. for Historiens Hus i Odense.

HUSK at oplyse evt. EAN-nr. og navne på deltagere ved tilmelding.

Hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende vedr. betaling, bedes disse oplysninger oplyst ved tilmelding.

Tak for sidst på LFF sommerseminar 7. juni om diversitet på DFI. Nu kan du se fotos fra seminaret, der bød på en rig række af oplæg om diversitet set fra mangfoldigt hold. vi deler nogle fotos her. Kontakt venligst oplægsholderne, hvis du ønsker kopi af præsentationer.

Og sæt kryds i kalenderen 30. januar: det er datoen for LFFs vinterseminar med arbejdstitlen: AI i billedarkivarens værktøjskasse også for filmarkivarer – seminaret bliver afholdt i Historiens Hus Odense.

Flere fotos fra sommerseminaret https://www.flickr.com/…/3923…/albums/72177720318112256/

Alle fotos: Niels Løgager Nielsen.

Men gør vi noget ved det? Mennesker er forskellige, og vi forholder os konstant til vores indbyrdes forskellighed. Det vil vi udforske og reflektere over på LFFs sommerseminar 2024, når vi kaster et kritisk og mangfoldigt blik på vores praksis inden for indsamling, registrering, forskning og formidling. Vi ser også på arbejdet med diversitet i ansættelse og arbejdsmiljø.

LFF sommerseminar 7. juni 2024, kl. 10.00-16.00
Det Danske Filminstitut (DFI), Biografen Asta, Gothersgade 55, København

Nye film og billeder sætter en ny dagsorden og skaber refleksion over, hvordan vi arbejder.  Er menneskers forskellighed i alder, etnisk oprindelse, klasse, køn, seksuelle orientering, religion og fysiske og psykiske særpræg repræsenteret tilstrækkeligt? Hvordan indsamler vi og handler i nutiden? Beskrivelserne af billederne i samlingerne er af ældre dato, og vi skal derfor også forholde os til tidligere tiders nedsættende afbildninger og beskrivelser af de(t) anderledes.

På seminaret bliver der mulighed for at høre om erfaringerne fra det konkrete arbejde med forskellighed. Vi lægger ud med et helikopterperspektiv i to keynotes, der handler om arbejdet med samlingerne og institutionerne. Derefter dykker vi ned i konkrete eksempler på film og foto skabt i nutiden og ser på, hvordan vi på arkiver og museer arbejder med og forholder os til diversitet.

PROGRAM

10.00  Indskrivning og blødt brød

10.25  Velkomst v. forperson for LFF, Mette Henriksen

10.35  Mette Houlberg Rung (Frederiksborg – Nationalhistorisk Museum ): Den diverse danmarkshistorie som mission.

11.10   Anders Budtz-Jørgensen (DFI): Hvad gør man, når dansk film ikke afspejler samfundet?

11.40    Q and A, opsamling og vigtigste take-aways

12.00    FROKOST

12.45   Lene Vinther Andersen (Det Kgl. Bibliotek) : “Eskimo-sagen” –utidssvarende etniske betegnelser i metadata

Mette Kia Krabbe Meyer (Det Kgl. Bibliotek): Mary Steen. Et queer perspektiv på fotohistorien

Jeppe Wichmann Rasmussen (Danmarks Forsorgsmuseum): ”Skjulte Danmarkshistorier” – 12 dokumentarfilm samskabt med nutidens socialt udsatte

13.45  Kaffe, kage og frugt

14.00    Signe Uldbjerg Mortensen (KØN): Køn og kvindestemmer i indsamling og registrering

Emma Barnhøj Jeppesen (Immigrantmuseet): Migration i samlingerne – arbejdsmetoder for indsamling

Minna Tikander (Institut for Tværkulturelle og regionale studier): Film, antropologi og diversitet – om arbejdet med spillefilmen VIFTEN

15.00      Paneldiskussion v. dagens deltagere

15.30      Afrunding og tak for i dag v. LFFs forperson

Praktiske oplysninger

Pris: Medlemmer 695,- kr. Ikke-medlemmer 995,- kr.
Arbejdssøgende, pensionister og frivillige på medlemsinstitutioner kan deltage til medlemspris.

Prisen er inkl. forplejning. Menuen er som udgangspunkt vegetarisk. Kød eller fisk kan tilvælges. Eventuelle allergier bedes oplyst ved tilmelding.

Bindende tilmelding senest 29. maj 2024 til LFFs kasserer Henriette Gavnholdt Jakobsen på hg@mfs.dk  

Hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende ved betaling, bedes disse oplysninger oplyst ved tilmelding.

HUSK at oplyse evt. EAN-nr. og navne på deltagere ved tilmelding.

Foto: Stillbillede fra filmen: Viften. Instruktør Frederikke Aspöck, 2023, SF Productions

Nu er oplæg og fotografier fra det yderst velbesøgte LFF vinterseminar 2024 om muligheder og udfordringer i de uendelig mange millioner historiske pressefotografier og timevis af TV-udsendelser bevaret i arkiver, biblioteker og museer, herunder DR’s historiske arkiv, samt en opdatering om nyt inden for ophavsretsområdet klar til at dele med jer.

LFF-bestyrelsen lovede som afslutning på seminaret at være med at til at løbe et netværk af kulturarvsinstitutioner med pressefoto-arkiver i gang – det har vi ikke glemt og vender tilbage med mere om det.

Links til fotos: https://www.flickr.com/…/3923…/albums/72177720314600842/
Links til oplæg: https://www.slideshare.net/Landsforeningen/presentations

Sommerseminar 15. juni 2023 på Tekstilmuseet, Museum Midtjylland
Vestergade 20 i Herning

Velkommen til  LFF sommerseminar, som helt oplagt i forhold til temaet bliver afholdt på Tekstilmuseet i Herning – “Byen hvor trådene knyttes”.  Seminaret har tre vinkler, der tilsammen  afspejler emnets, mode,  beklædning og tekstil,  bredde og relevans for foto- og filmsamlingerne i arkiver og museer:

• Modefotografiets historie i Danmark og genrens betydning for moden
• Beklædning og mode som nøgle til datering og aflæsning af historisk fotografi og film
• Indsamling, dokumentation og formidling af tekstilindustriens historie 

Hensigten med præsentationerne på årets  LLF sommerseminar er at give deltagerne et nyt blik på tekstil og mode på film og billeder samt redskaber til indsamling, registrering og formidling af foto og film  i arkiver og museer. 

Program 

10.00  Indskrivning og blødt brød

10.30   Velkomst ved Signe Trolle Gronemann, LFF forperson

10.40  Dansk Modefotografi  –  en tidsmaskine
Tove Thage, kunsthistoriker og forfatter
Modefotografiet er et ubehandlet felt i dansk mode- og fotografihistorie. Oplægget tager udgangspunkt i Tove Thages bog om dansk modefotografi  i perioden 1910-2010,  om de danske modefotografers billeder af moden og deres epokegørende bidrag inden for hele modefeltet. Thage tager os med i modefotografiets historie, der begynder i 1848. med den barrikade-hoppende digter Baudelaire i det revolutionshærgede Paris, strækker sig til stumfilmens muser, baronesse Blixens hatte-fuglebur og frem til ’nullernes’ fortællende og destabiliserende antimodebilleder. Det 100-årige tilbageblik gør det klart, at det er os, der definerer billedernes værdi. 

11.25  Stiv flip og seler – herredragten i dansk fotografi
Mikkel Venborg Pedersen, seniorforsker,  Nationalmuseet
Mikkel Venborg Pedersen er forfatter til flere større værker om beklædning, forbrug og mode, blandt andre “Den perfekte Gentleman” og “Moden i Danmark”. I hans oplæg får vi en billedrig indføring i herremoden og dens forskellige udtryk. På fotografier kan herredragtens udformning og forskellige elementer fortælle noget om fotografiets datering eller personernes erhverv, status eller sociale tilhørsforhold. 

12.15 frokost 

13.00  Historien om tekstilindustrien i Midtjyllands dramatiske op- og nedture
Kristine  Holm Jensen, direktør for Tekstilmuseet, Museum Midtjylland
Midtjylland var i flere århundreder et af de fattigste og mest øde områder i Danmark. Men da tekstil- og beklædningsindustrien blomstrede i midten af det 20. århundrede, skabte det store forandringer. På Tekstilmuseet fortælles  historien om de mange fabrikker, der skød op i baggårde og kældre, og om de tusindvis af mennesker, der tog springet og blev en del af det tekstile Midtjylland. De var med til at forvandle området fra landbrugsland til moderne samfund og satte sig utallige spor.

13.30 Tekstilbyen Ikast i billeder
Carsten Jensen, kulturkonsulent og leder af lokalhistorisk arkiv, Ikast-Brande Kommune
Midtjylland – herunder især Herning, Ikast og Brande – var centrum for den danske tekstil- og beklædningsindustri i det 19. og 20 århundrede. I oplægget vil der være et udpluk af interessante og flotte fotos fra tekstilbyen Ikast fra samlingen. I Ikast by voksede tekstilvirksomheder frem i midtbyens gader mellem kirken (fra ca. 1185) og jernbanen (fra 1877). Carsten Jensen sætter fokus på byen som en entreprenant midtjysk stationsby med en væsentlig tekstilhistorie – og kultur. 

14.00 Spørgsmål

14.15 Kaffe 

14.30  Magasin Du Nords arkiv – drømmebilleder og dansk forbrug

Trine Halle, Designmuseum Danmark, formidlingschef

Trine Halle stod sammen med Københavns Stadsarkiv for digitalisering af Magasin Du Nords store fotoarkiv. Magasins arkiv rummer en rigdom af modebilleder og reklamefotos, som fortæller historier om danskernes forbrugsdrømme og modens skiftende tendenser.  I oplægget får vi masser eksempler fra denne unikke billedsamling og kilde til danskernes smag og stil. 

15.00  Modekongen Holger Blom – aftryk på film og billeder
Marianne Verge, forfatter
I efterkrigstiden hed Danmarks modekonge Holger Blom (1905-1965).  Marianne Verge vil give eksempler på Holger Bloms aftryk på tidens film og billeder. Hans modelsalon i Holmens Kanal beskæftigede i travle tider et halvt hundrede ansatte, og her blev både Erik Mortensen og Jørgen Bender udlært. Blom var en mester ud i at drapere og skabte chikke kjoler efter parisisk forbillede, når han klædte kvinder som Bodil Kjer og Helle Virkner på både privat og til scenen. Marianne Verge er forfatter til bogen Modekongen Holger Blom og har været med til at lave udstilling om ham på Museum Skanderborg i Bloms fødeby. 

15.30:  Afrunding, info om næste seminar og tak for i dag  

Praktiske oplysninger

Pris: Medlemmer 475,- kr. Ikke-medlemmer 675,- kr. Studerende gratis (men husk tilmelding). arbejdssøgende, pensionister og frivillige kan deltage til medlemspris. 

Prisen er inkl. forplejning. Menuen er som udgangspunkt vegetarisk. Kød og fisk kan tilvælges. Eventuelle allergier bedes oplyst ved tilmelding. 

Bindende tilmelding senest 6. juni  til LFF’s kasserer: Niels Løgager Nielsen på email: nielslog@yahoo.dk  

Hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende ved betaling, bedes disse oplysninger oplyst ved tilmelding. 

HUSK at oplyse evt. EAN-nr. og navne på deltagere ved tilmelding. 

Fotos: Modeshow Aarhus 1964, (Gottfredsen, Den Gamle By) ,  Hindenburg og Søn, 1880’erne (Nationalmuseet), Tekstilfabrikken Racell 1966 (Brems, Aalborg Stadsarkiv)

Om Kulturarven og den grønne omstilling – LFF seminar i Historiens Hus af Birgitte Keller Holst, ODM

26. januar 2023 var jeg inviteret til Odense som observatør for ODM, hvor jeg har arbejdet som projektleder for Det Grønne Akademi siden 1. november 2022. Dagen startede med solskin i Historiens Hus, veganske boller og en gruppe livlige og engagerede medlemmer af LFF, som åbenlyst glædede sig til dagens seminar.

Første oplægsholder var dokumentarfotograf Emil Ryge, som gav et rigtig godt oplæg om sit virke som fotograf, der i takt med byggesagen på Amager Fælled og etableringen af Amager Fælleds venner skred fra at være dokumentaristisk til at være aktivistisk i natur. Som Emil beskriver det, kan man ikke undlade at engagere sig og fremfor at skærme sig mod den virkelighed fotografen opholder sig i, er det både nyttigt og bydende nødvendigt at tage stilling samtidig. Magtesløsheden som ofte kan være den grønne omstillings følgesvend kan dræbe al initiativ og vi må stå imod – både som samfundsborgere og som arkivarer/bibliotekarer m.m.

Emil fik følgeskab af dokumentarfilmskaber Phie Ambo, som gav os en opsang i forhold til den/de motivverdener, hun var træt af at se vedrørende den grønne dagsorden. Hun er af den overbevisning at arkiverne indeholder nøglen til fremtiden idet vi intet kan gøre hvis vi ikke ved hvad vi har mistet gennemtiden.

Både Phie og Emil var optaget af begrebet ’shifting baselines’, der dækker over at hver generation har tendens til at se den eksisterende natur, landskab og biodiversitet som ’normalen’. Selv inden for samme generation, gør ’langsomheden’ i klimaforandringerne, at vi har svært ved at se krisetegnene og opfatter tilstanden som normal eller naturlig. Det gør det svært at opdage hvad vi mister og hvor store forandringerne er. Begrebet er egentlig opstået inden for oceanografi, hvor det viste sig at hvad der opfattes som den naturlige og oprindelige fiskebestand har ændret sig drastisk. Shifting baselines understreger, hvor vigtigt det er at indsamle, bevare og formidle både natur- og kulturarv. Phie havde en række fine eksempler og fik forsamlingen til at mindes sommerferier i kolonihaven, lyden af insekter og barndommens sneboldskampe. Formålet var ikke sentimental tilbageskuen, men snarere en opsang til os om at kæmpe for det, vi gerne vil bevare og det, som omgiver os lige nu, men som kan være væk før vi får set os om. Det var en rig og betydningsmættet debat, der udspandt sig på baggrund af begge oplæg. 

Om eftermiddagen koncentrerede vi os om de mere praktiske aspekter af den grønne omstilling hos os selv. Michael fra Skagens Museer gav os en række dejligt jordnære idéer til hvordan vi alle med få og enkle greb kan bidrage til at reducere vores co2-aftryk i det daglige. Alle skal nu på tur til Skagen for at blive inspireret og et samarbejde med flere nærliggende institutioner er vist under opsejling.

Oplægget fra det grønne Museum blev på grund af sygdom afløst af LFF’s spritnye bestyrelsesmedlem Line Fogh og kollega fra Plakatmuseet i Den Gamle By, som bidrog med en superfin intro til deres nært forestående klimaplakatudstilling. Udstillingen anbefales varmt på baggrund af det rigtig gode  oplæg og den åbner 11.2.23.

Til slut fik vi en bred og meget interessant intro til overvejelser om indsamling fra Nationalmuseet; samt en glimrende intro til et interessant forsknings-/indsamlingsprojekt fra Privatarkivudvalget v. Arkivar Bente Jensen, som opfordrede salen til at byde ind og deltage i processen med at berige projektets formål, intention og indhold.

En fin og sammenhængende dag, som gav en sober og dybdegående intro til nogle af de overvejelser både indholdsproducenter, historikere og samlingsfolk bør gøre sig nu – for vi er først og sidst borgere i den samme samfund med ansvar for vores fælles fremtid, som skal bygge på dokumentation af fortid såvel som nutid.

Birgitte Keller Holst, ODM